Skal du med?

Skal du med?

Når du deltager i en Børneby, er du en slags ambassadør for Danmark sammen med dine tre danske venner. Hjemmefra planlægger I sammen forskellige aktiviteter, så I kan fortælle deltagerne fra de andre lande om Danmark, og om hvad du, din familie og dine venner kan lide at lave.

Nogle Børnebyer har et tema, som I kan diskutere og snakke om, allerede inden I tager af sted på lejren.

På lejren kommer du til at lære en masse nye kammerater at kende, og sammen kan I lære om hinanden, og om hvordan I hver især lever i forskellige dele af verden. Du vil lære at samarbejde med andre børn, og du kommer til at diskutere og tage beslutninger om, hvad der skal ske på lejren.

Du behøver ikke at være god til engelsk for at tage på Børneby. Du kommer helt sikkert til at lære en masse engelsk i løbet af de uger, du er af sted. Du vil opleve, at du kan kommunikere med dine nye venner, selvom I måske ikke kan samme sprog.

Send en ansøgning her

Hvor kan du få mere at vide?

Du er altid velkommen til at kontakte den børnebysansvarlig i din lokalforening. Hold også øje med kalenderen, hvor vi annoncerer informationsaftener om kommende programmer.

Hvis du får en plads i en delegation til en camp, får du og din delegation en fast tilknyttet kontaktperson fra lokalforeningen. Det er kontaktpersonen, der er delegationens støtteperson i forhold til forberedelser og lejr.

På programmer, hvor man rejser individuelt, er kontaktpersonen medlem af det pågældende programudvalg under CISV Danmark.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om Børnebyprogrammet, kan du altid skrive til din lokalforening eller Børnebyudvalget.

Pris

Prisen for deltagelse dækker ophold og rejseomkostninger – herunder den obligatoriske uddannelsesweekend i forbindelse med forberedelserne til lejren.

OBS: Rejseomkostninger for juniorleder (JC) betales af deltageren selv.

Hertil kommer udgifter til lægeundersøgelse, evt. vaccinationer, forberedende delegationsmøder, materiale, der skal medbringes på Børnebyen, og lommepenge.

Du (og alle i din familie på din folkeregisteradresse) skal desuden være medlem af CISV Danmark, for at du kan komme med på Børneby. Læs mere om, hvordan du bliver medlem her.

Børneby

Fee-struktur / priser

PROGRAM

PRIS 2025

Børneby, Danmark

9.400 kr

Børneby, Europa

14.400 kr

Børneby, Udenfor Europa

23.200 kr

Børneby, Juniorleder (JC)

3.400 kr

Sitemap
Close

Søgning